En hemmelig klubs Laser-ræs starter som en stille konstruktionsleg hvor deltagerne bygger en stor forhindringsbane af laserstråler!
Strålerne er alle lavet af bambus, snor og bjælder og meget hurtigt vokser virvaret af bambusstænger sammen til en stor labyrint, fuld af forhindringer.
Det er omkring dette tidspunkt at legen forvandler sig til en action-film (uden film), hvor deltagerne bliver til agenter eller indbrudstyde eller lidt af begge dele, som med smidighed skal finde vej gennem labyrinten for at hente den mystiske MacGuffin uden at røre laserstrålerne og udløse alarmen!
Det er sjældent, at vi har elementer af konkurrence i vores lege, men i Laserræs er det hele meget mere spændende, hvis bambusstængerne bliver til et ægte "tabu" og det har konsekvenser at udløse alarmen.
Når ræset er slut, bygger vi laserlabyrinten op igen, vi bygger den om, laver smuthuller som de andre forhåbentligt ikke opdager og snart er vi klar til et nyt laserræs.
Laserræs er også en god leg, hvis man vil have noget, der lugter lidt af byggelegeplads, men ikke har tiden, muligheden eller ressourcerne til åbne sådan en.
Alder: Fra 5 år
Format: Drop-in, med faste tidspunkter for ræs
Pris: 8.000,- Ekskl. moms (10.000,- inkl. moms)for tre timer.
+ transportudgifter
Hvis du vil høre mere om laserræs, så send os en mail eller ring på 2674 0242