Ice-breaker-lege til konferencer og seminare, er typiske fysiske, energiske og foregår inde i foredragsalen, så man ikke har en chance for at snige sig væk...
Den introverte halvdel af deltagerne - bryder sig ikke om den slags lege og det gør dem ikke mere modtagelige overfor resten af dagens indhold.
Det er vores erfaring, at meget af det virkeligt spændende sker når man står i kø til kaffen, eller lige kommer ud fra et foredrag, når man mødes en-til-en, men for mange er det svært at bryde den is - også selvom man har klappet og danset sammen inde i salen.
Derfor har vi trukket lidt gamification ned over kaffepausen og udviklet to lege som giver den legende en måde at komme udenom intro-small-talk - både for de introverte og de ekstroverte.
Begge lege foregår i pauserne uden at stjæle folks tid, bryder isen og skaber interessante situationer:
Spillet uden navn er baseret på idéen om en MacGuffin - et objekt der skal føre hovedpersonerne i en historie igennem en handling - det er Ridderfalken i The Maltese Falcon eller Pagtens Ark i Indiana Jones.
Spillet uden navn er næsten usynligt for alle andre end dem der spiller det, altså bortset fra den store polet spillerne slæber rundt på og giver videre til en anden mødedeltager.
Spillet er ikke fysisk aktivt. Det kræver ikke koncentration eller fordybelse og kan blot glemmes når man er optaget af noget andet.
Men dét er bare det yderste lag, du vil opdage flere lag, med missioner og hemmelige hilsner jo længere man kommer ind i det - hvis du vil.
Spillet styres af en hemmelig klubs meget lille spejderkorps.
Pris: 10.000 Ekskl. moms (12.500,- inkl. moms) pr. dag, inklusive en præsentation af spillet og vores arbejde med legen som kunstform under konferencen/seminaret.
Deltagerne bliver bedt om at trække et kort på vej hen til kaffebordet eller på vej ind til næste præsentation.
På kortet står en lille mission, der introducerer dem til nye måder at interagere med hinanden på og skubber til hvordan de interagerer og bruger deres omgivelser - konferencecentret og hele verden bliver en legeplads.
Et kort beder for eksempel spilleren om at give kortet den den konferencedeltager med de pæneste sko, så denne person bliver pludseligt meget opmærksom på fodtøj og når kortet er givet, bliver modtageren til en aktiv spille. Andre kort beder ejerne undersøge konferencelokalerne, eller skabe et hemmeligt søsterskab/broderskab...
Pris: 10.000 pr. dag + moms og transport, inklusive en præsentation af spillet og vores arbejde med legen som kunstform under konferencen/seminaret.
Alternativt kan man bestille en pakke kort og selv dele dem ud.
Kontakt os for detaljer.
Hvis du vil høre mere om ice-breakers, så send os en mail eller ring på 2674 0242