Fru Edderkop og nogle at de tegninger der danner grundlag for eventyrfortællingen.

Spind en Ende - spændende eventyr med børnehavebørn

Spind en Ende handler om eventyr, spindelvæv, tegninger, edderkopper og teater for de store børn i børnehaven.
Sammen med Hr og Fru Edderkop opfinder I et helt nyt eventyr som ingen nogensinde har hørt eller læst før!

Børnene er medskabere af eventyret, for de tegner alt dét eventyret skal handle om! Men først skal I hjælpe hr. og fru Edderkop med at lave det store, magiske spindelvæv som eventyret skal hænges fast i.

Spind en Ende rummer - uden at man nødvendigvis opdager det - faktisk to historier, som måske kommer med hjem til forældrene - én om den dag de skabte et enormt edderkoppespind og en om festskildpadder, prinsesser og alverdens eventyrlige ting.

Den ene del, appelerer til de vilde og fysiske, den anden del tiltaler mere de fordybede og stille. Hvis du vil læse mere om vores tanker om leg for forskellige personligheder, synes vi at du skal kigge på Den indadvendte legeplads.

Alder: 4-6 år, velegnet til børnehaver og institutioner
Format: Fast starttidspunkt, maksimum 30 deltagere
Varighed: 1-1,5 time
Pris:3.000,-
Eksklusiv moms og transportudgifter


Hvis du vil høre mere om Spind en Ende, så send os en mail eller ring på 2674 0242