I Mindernes Bank bytter man minder med mennesker man ikke møder.
Det er en leg for voksne og er en måde at binde dem sammen ved at få dem til at fortælle hinanden små historier.
Legen finder sted i en anakronistisk bank, hvor at man tager en blanket, sætter sig til rette bag skrivebordet og beskriver sit minde. Når man er færdig, kigger man på de andre minder, som hænger i rummet, og vælger et man synes om, og bytter det ud med sit eget minde.
At de ikke står ansigt til ansigt med den, der får deres minde, gør det ikke mindre personligt. Tværtimod er man ikke er så bange for, om mindet er pinligt, banalt eller meget personligt. Man filtrerer det ikke så meget, men fortæller noget, man gerne vil dele, uden at skulle bekymre sig om hvordan det bliver modtaget.
Det kan være svært at komme i tanker et minde, når man bliver bedt om det, så vi har indbygget nogle små mekanikker i processen, der gør det lettere at finde på hvad man vil dele.
Mange af tankerne bag Mindernes Bank opstod under Corona-nedlukningerne, hvor der blev talt meget om fælllesskabet og hvor meget folk savnede det - sammen hver for sig blev nærmest tidens parole, men samtidig blomstrede der en kultur af nye - og nogle gange gamle - måder at gøre tingene på: Der var udstillinger i vinduer, gårdsangere, lykkeposer på bibliotekerne og online workshops, foredrag og koncerter.
Det var inspirerende at se, og i stedet for at savne fællesskabet, arbejdede vi på at styrke slægtskabet: Det delte interesse, oplevelse eller historie.
I virkeligheden er det jo altid dét kunst gør: Den tager kunstnerens tanke og forsøger at flytte den ind i et andet menneskes hoved. Det samme gælder for hver erindring der bliver vekslet i Mindernes Bank.
Mindernes Bank, er en videreudvikling af workshop "Mindebyttebørsen". Den blev lavet til Folkehusene i Aarhus i 2023, som også låner den ud. I starten af 2024 har den været opstillet på Viby Bibliotek.
Og vi åbner meget gerne flere filialer.
Hvis du vil høre mere om Mindernes Bank, så send os en mail eller ring på 2674 0242